Vokseværk hos hunden

Vokseværk hos hunden Rettelig burde en lang række knoglelidelser hos unghunde komme ind under denne betegnelse. Dog er det sådan, at man normalt tænker på én bestemt lidelse, når man siger vokseværk – nemlig den der betegnes som panostitis. En betændelsestilstand hvor både knoglevæv og benhinde i de lange rørknogler er involveret. Meget ofte opfatter ejere en betændelse som et resultat af en infektion – en tilstand der kræver behandling med antibiotika. En betændelse er imidlertid kun en beskrivelse af en bestemt sygelig vævsreaktion. Langt de fleste betændelser er såkaldte sterile betændelser som følge af f.eks. allergi. Allergi kræver lige den modsatte behandling af penicillin. Årsag: Man kender stadig ikke den nøjagtige årsag. Infektion, allergi, stofskifteproblemer, fodringsfejl, parasitter, ydre påvirkninger m.m. har været nævnt i denne sammenhæng. Man har altså lov til at gætte. Min personlige mening er, at det i langt de fleste tilfælde drejer sig om en genetisk disposition kombineret med høj kaloriefodring. Forekomst: Ses ret hyppigt. For 8-10 år siden var denne lidelse meget almindelig. Herefter var det som om, at antallet reduceredes, men i den senere tid har vi set en del tilfælde igen – specielt hos de større "nye racer": Hvilke racer angribes: Alle store racer med hurtig vækst. Måske specielt hanhunde. Schæfere synes at være særlig disponerede. At lidelsen er koblet til genetiske anlæg for hurtig vækst, er der ingen tvivl om. Forløb: De fleste panostiter forsvinder uden behandling. Smerten er ringe og kortvarende. Dem vi ser i konsultationen, er hunde med store smerter. Meget ofte kommer ejeren med formodning om, at benet er brækket - eller - at de måske er påkørt. Ubehandlet kan forløbet vare flere uger. I over halvdelen af tilfældene springer ømheden på et senere tidspunkt til et eller flere andre ben – derfor beskrivelsen "springende halthed". Hos de fleste starter symptomerne ca. 5 mdr. gamle, og de ophører i ca. 1års-alderen. I enkelte tilfælde vare tilstanden flere år - det længste jeg har set har været 3 år. Så er det nok et spørgsmål, om man kan blive ved med at kalde det vokseværk. Symptomer: Mange vil halte ganske let i et par dage. Andre – og det er dem vi ser – er meget halte, eller også bruger de ikke benet overhovedet. Sidder smerterne i et forben holder hundene ofte benet i "vinkestilling". Knogleforandringerne findes i de store lange rørknogler – overarm, spolben, albueben, lårben og skinneben. Først og fremmest overarmsknogle og lårben. Min erfaring siger, at de fleste er placeret lige over albueled og knæled, men de kan sidde hvor som helst i de lange knogler. Selv ganske lette berøringer kan give store smerter. Ved tryk på selve knoglen – fra side til side med tommel og pegefinger – vil mange hunde skrige højt, trække benet voldsomt til sig og ofte bide efter undersøgeren. Diagnose: En grundig klinisk undersøgelse vil ofte være tilstrækkelig, men da det kan være meget svært klinisk at skelne symptomerne fra dem vi ser f.eks. ved en revne i en knogle, er det klogest altid også at røntgenfotografere. På røntgenbilleder vil en normal knogle være afgrænset af to hvide linier. Imellem disse 2 linier(selve knoglevævet) ses et sort mellemrum, som svarer til knoglemarven. Ved panostitis ses der i knoglemarven "hvide skyer", som er lig med betændelsesreaktioner i form af ekstra knoglevæv. Evt. ser man også en fortykkelse af knoglehinden på ydersiden af knoglerne. Behandling: Lette tilfælde kræver ingen behandling bortset fra ro og god fodring. Evt. gives milde smertestillende stoffer som albyl og panodil. Andre kræver behandling med de nye stærke non-steroide præparater som f.eks. "Rimadyl" og "Metacam" . I enkelte tilfælde har jeg også været nødsaget til at anvende en mere kontroversiel behandling med steroider. Jeg giver altid også det råd, at man i en periode – måske permanent – reducerer fodermængden med 25% i forhold til det givne. En forudsætning er det imidlertid, at jeg nøjagtig ved, hvad hunden fodres med. Forebyggende: Avl på sunde forældredyr, god afbalanceret fodring(uden tilskud af godbidder !) og moderat motion. Her er det på sin plads at aflive myterne om: 1. At for meget protein skader knoglerne 2. At proteiner giver hurtig vækst og at knoglesyge hvalpe 3. At hvalpe skal voksenfoder og ikke hvalpefoder. Ad 1) For meget protein har ikke i selv nogen skadelig virkning på knoglevæv. Tværtimod har unge hunde et stort behov for gode proteiner i rette mængde og af rette sammensætning. En stor del af knoglerne består af protein. Proteiner kan kun virke skadelige i den forstand, at de bidrager til at øge kalorieindholdet i foderet- men her er det jo først og fremmest fedt der er synderen. Ad 2) Hurtig vækst skyldes først og fremmest et overskud af kalorier og til dels overskud af calcium. Ad 3) Voksenfoder indeholder generelt mere energi end hvalpefoder. Man ser derfor ikke en nedsat væksthastighed – tværtimod. Afsluttende må man sige, at vokseværk i sig selv ikke er en speciel farlig lidelse, men man skal være meget opmærksom på, at man hos mange (50-75%) senere i livet vil se andre lidelser som f.eks. osteochondrose og hofteledsdysplasi. Vokseværk – også de lette tilfælde – bør derfor altid give anledning til ekstra opmærksomhed , og at man får sin foderplan kontrolleret. K. Steensborg – fagdyrlæge  Abild Dyreklinik ©