Kar.
Bjørneh.

Hvalpe

Standard

Historie

Udst.res.

Norrbotten

Hvalpe

Standard

Historie

Udst.res.

Blandet

Gæstebog

Galleri

Links

Kontakt os

Hovedside |
 |
 |
|
| Pas
på julen |
Pas på julen.
Julen er som bekendt en tid, der er præget af hygge, god mad, slik og pynt. Hygge kan man ikke få nok af – heller ikke som hund, men mad, slik og noget pynt giver os ”traditionelle julesygdomme”.
Julemaden er hos de fleste fed mad med masser af sovs. Mange hundeejere er af den mening at vovserne også skal mærke, det er jul – de skal også smage den gode mad.
Det er der flere problemer i. Hundemaver indretter sig på at få ”den sædvanlige” mad, og enhver pludselig afvigelse herfra udgør en risiko for udviklingen af diarre og/eller opkast. Helt galt bliver det, når maden er fed. For meget og/eller uvant fedt er en af de hyppigste årsager til mave-/tarmproblemer. Måske skal man også lige tænke på, at det, som vi tilbyder hunden som julemad, oftest er de rester, som vi ikke selv vil spise – altså det ekstremt fede til blandet sener og knoglerester.
Et godt råd: Bliv ved den sædvanlige mad. Evt. krydret med en godbid, som man ved, hunden kan tåle.
Hører man til de uheldige, er her et par gode råd:
Kaster hunden op: Tørst og fast hunden i 24 timer. Herefter på diæt som nævnt under diarre.
Har hunden diarre: Sult den straks i 24 timer.
Sæt den herefter på diæt i 5 dage: 2/3 kogte ris (kogt i 2 timer !) + 1/3 kogt magert kød (kylling uden skind) eller mager fisk (rødspætte/torsk). Vand gives i små portioner.
Anvisningerne skal overholdes 110 % ! – der tillades absolut ingen slendrian, hvis problemerne skal løses.
Er hunden nedstemt skal man søge dyrlæge eller minimum tage en temperatur. Normaltemperaturen ligger mellem 38 og 39 gr. Alt, hvad der ligger over eller under, kræver dyrlægebesøg
Specielt når det drejer sig om hvalpe, skal man passe på at de ikke spiser snore o.lign., men den store julesynder er nødderne. Ingen jul uden operation for fremmedlegeme i form af en nød. Umiddelbart kan nøddens form og størrelse synes uskyldig. Når hundene spiser nødderne, sker der imidlertid det, at tarmen ”i en slags krampe” trækker sig sammen om nødden. Den sidder uhjælpelig fast. Efterfølgende dør tarmvævet omkring nødden, og hunden er i livsfare.
Til slut: Husk at planten ”Julestjernen” er livsfarlig når den spises.
K. Steensborg – fagdyrlæge
Abild Dyreklinik
©
|
| |
|