Hjerteorm

I dagspressen har der i den senere tid været artikler, om at hunde angribes af en ny ”dræberorm”. Ormen er nu ikke ny, om end den indtil nu har været sjældent forekommende i Danmark. Første gang jeg hørte om den var vel for 10-15 år siden, da en god ven og kollega fra Ålborg beskrev den hos en boxer importeret fra U.S.A. Senere har der været sporadiske beskrivelser om forekomsten af en europæisk type af hjerteorm. Specielt hos hunde fra København og Nordsjælland.  På Landbohøjskolen har man i de senere år haft ca.10 dødsfald p.gr.a. hjerteorm, og hyppigheden er stigende.  Vi havde selv et tilfælde for et par år siden hos en sædvanligvis livlig hund, som pludselig viste træthedstegn og iøvrigt ikke andet. På røntgenbilledet af lungerne kunne man se at der var en lidt for kraftig bronchietegning, men diagnosen blev først endelig bekræftet ved en ormeprøve på afføringen. Retfærdigvis skal vi sige, at det ikke skete hos os, men hos en kollega i København hvortil klienten i mellemtiden var flyttet. Vi havde testet afføringen flere gange men uden resultat..  Hjerteorm forekommer i 2 udgaver - dirofilaria immitis og angiostrongylus vasorum kaldet den ”franske hjerteorm” - selv om den findes ”worldwide”. Jeg vil holde mig til franske udgave i min beskrivelse.  Andiostrongylus er en orm, som er 2-5 cm lang. Den lever i lungernes små pulsårer og højre hjertekammer. Ormelarverne hostes op og sluges. De udskilles i afføringen. Fra afføringen invaderer de snegle – både med og uden hus. Hunde og ræve inficeres ved at spise sneglene. Fra hundens tarm vandrer de så til hjertet og lungerne o.s.v.. Ubehandlede hunde og ræve kan udskille larver i årevis.  Alle hunde er i risikogruppen. Terrængående hunde som jagthunde og globetrotter-hunde(hunde der rejser meget) er specielt i farezonen.  Symptomerne kan variere meget fra hoste, simpel træthed, diarrhoe og/eller vægttab til akutte hjerte-/lungeproblemer og koagulationsproblemer. I sjældne tilfælde ses chok og evt. død.  Diagnosen stilles endegyldigt ved at påvise larverne i afføring eller skyllevand fra luftrør. En blodprøve, kliniske tegn og røntgen bidrager til at stille diagnosen.  Behandlingen er alm. ormemidler som f.eks. levamizol og febendazol. Ivermectin kan også anvendes, men dette præparat er ikke indregistreret til hund i Danmark.  Forebyggende er det ekstremt vigtigt at ormebehandle sin hund både under og efter en evt. ferie/udstilling i syden.  Prøv efter bedste evne at kontrollere din hunds færden og gøren.  Er en hund smittet, skal man for at undgå yderligere smitte fjerne al afføring. Larverne kan overleve op til 2 år i afføring.  Om ormen kan smitte mennesker via f.eks. vinbjergsnegle er et åbent spørgsmål – men hvorfor ikke ? Velbekomme.  K. Steensborg – fagdyrlæge  Abild Dyreklinik  Copyright