Adfærdsterapi

ADFÆRDSTERAPI ”skal- skal ikke”.  Adfærdsterapi er en god mulighed, i det omfang den ikke indebærer risiko (f.eks. bid) for familiemedlemmerne, og at hele familien føler sig i stand til at gennemføre terapien. Adfærdsterapi medfører ofte krav til permanente ændringer hos hele familien, i familiemønstret og evt. også i miljøet. Adfærdsterapi er ikke en ”10 minutters terapi” men en livslang proces. Lidt afhængigt af problemets karakter. Hvad er god adfærd :  God adfærd er en adfærd, som medfører, at både ejere og hunde er tilfredse og glade i givne miljøer.  Det lyder jo simpelt, men det er en utrolig kompliceret affære, som kan føre til megen ulykke.  Det er også vigtigt at notere sig, at god naturlig hundeadfærd af mange ejere opfattes som problematisk.  Dårlig adfærd:  Er en adfærd, som skader forholdet mellem ejer og hund, skader ejeren eller hunden selv. 5 faktorer er af afgørende betydning for udviklingen af din hunds adfærd.  1) Arvemassen – generne om man vil  2) Socialiseringsperiodens forløb – specielt fra 6 til 12 leveuge.  3) Hundens fysiske tilstand. Er den syg eller rask ?  4) Ejernes evner, vilje, muligheder og formåen.  5) Miljøet – inkl. alt lige fra ”stemninger” i et hjem til de fysiske rammer.  I en kortere udgave kan man sige, at adfærd er en kombination af hund, ejer og miljø. Disse faktorer skal ideelt være i harmoni.  Ad 1 - Hvorfor går det galt:  Medfødte psykiske problemer er relativt sjældne.  Hunde kan dog være født med en genetisk uhensigtsmæssig psyke. En arvelig defekt om man vil. Er dette tilfældet, må man hurtigst muligt tage konsekvensen – aflivning eller finde en ny ejer, der kan tolerere hundens sind. Det tjener ingen til gavn ”at holde liv” i et dårligt forhold. Det er nærmest dyrplageri, uanset hvad dine venner og naboer mener. Problemet er ”dit og hundens” - ingen andres.  Det er derimod meget almindeligt, at de ”forkerte gener” (normale hunde med ”forkerte egenskaber”) findes hos en given ejer i et givet miljø. Kort sagt: ejer og hund passer ikke sammen. Det er hundeverdenens virkelige dilemma. Igen og igen må det understreges, at det kræver et stort forarbejde at anskaffe sig hund.  I almindelighed er det klogt ikke at lytte til ”farvede racebeskrivelser” og ikke at tro for meget på internaternes beskrivelser af herreløse hunde. Søg neutral hjælp før du køber hund. F.eks. hos erfarne hundedyrlæger, som både kender racernes/krydsningernes psykiske og helbredsmæssige problemer.  Summa summarum kan man sige, at det meget sjældent er generne, som er årsag til adfærdsproblemer - om end vi ofte hører undskyldningen i klinikken.  Ad 2 - Socialiseringsperioden:  Er af afgørende betydning for hundens fremtidige liv. I denne periode kodes alle hundens ”noder og unoder” ind på så at sige en hjernens harddisk. Påvirkninger som vil sidde for livstid.  Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at man vælger en hund, som er socialiseret godt lige fra fødslen. Ro, kærlighed, nye oplevelser og håndtering tidligt i livet er livsnødvendige ingredienser for en god familiehund. Hvalpemiljøet skal ideelt ligne det, du kan tilbyde den. Find opdrættere som du sympatiserer med. Har du børn, bør du finde et sted med børn. Har du kat, bør du købe et sted, hvor der er kat osv.  Hunden bør anskaffes 8 uger gammel og ikke en dag ældre. Allerede hunde på 9-10 uger kan være meget svære at socialisere for nye ejere – uanset hvad sælger siger. Vores mangeårige erfaring som hundedyrlæger siger, at 70-80% af hunde med adfærdsproblemer er købt ældre end 8 uger gamle. Jeg siger ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få en god hund, der er ældre end 8 uger, men jeg siger, at det generelt er uhyre svært i en almindelig familiesituation.  Træning og socialisering skal fortsættes straks, når hvalpen træder ind ad døren 8 uger gammel.  Træning, kærlighed og konsekvens fra alle i familien. ”At få lov til at håndtere og pille” er et absolut ”must” for fremtidig succes i samværet med din hund. Du skal til enhver tid og uden diskussion have lov til åbne munden, stikke en finger i munden, pille i øret, se poter efter o.s.v. Enhver succes skal følges op af ros og/eller godbidder.  Er succesen hjemme, kan du fortsætte med simple øvelser som f.eks. ”sit”, ”at komme” og ”dæk”.  Den skal lære forskel på ”skidt og kanel”, ”ja og nej” – kald det hvad du vil.  Den skal også fra starten lære forskel på, hvad der er dit og mit.  Uden her at gå i detaljer med træningsmetodikken vil jeg påstå, at du får problemer, hvis hvalpen ikke straks lærer disse basale ting – specielt skal du og hele familien have lov til at pille og håndtere.  Altså køb din hund det rette sted, på det rette tidspunkt og start straks med at socialisere den til et liv i flokken. Den forventer at få anvist sin plads med konsekvens og kærlighed. Usikkerhed giver adfærdsproblemer. Ad 3- Fysisk sygdom:  Som f.eks. smertetilstande, begyndende blindhed og ørelidelser kan være årsag til dårlig adfærd.  Stort set alle adfærdsproblemer bør indledes med en veterinær undersøgelse, således at sygdomsårsager kan udelukkes. Ad 4 + 5 - Ejer og miljø:  Er de 2 mest betydningsfulde faktorer i udviklingen og behandlingen af adfærdsproblemer.  9 ud af 10 hunde som præsenteres for os som problemhunde, er hunde med en ”forkert ejer i et forkert miljø” - eller ejere - som opfatter normale sider af en hunds adfærd som problematisk. En decideret jagthund - som f.eks. en setter - er naturligt en meget livlig hund, som vil have det svært i en lille lejlighed.  Netop derfor er adfærdsterapi så vanskelig.  Kortvarig succes med adfærdsterapi er ikke vanskelig, men vedvarende succes kræver oftest, at både ejeres adfærd, venners adfærd og miljø skal ændres permanent. Det er svært.  Med vilje er ejere nævnt i flertal – det er nemlig vigtigt, at hele familien uden undtagelse indgår i behandlingsforløbet - hele tiden og konsekvent.  De fleste ejere forventer, at deres hunde er perfekte små robotter, som hver gang skal reagere rigtigt ved tryk på de rigtige knapper.  Mange ejere tenderer mod at være dovne – nogle vil kalde dem optimister – med den indstilling, ”at det går jo nok” – ”med tid kommer råd”. Andre er måske bare uvidende.  Intet kommer af sig selv, når man taler om hundeopdragelse.  Basis for al god adfærd grundlægges i socialiseringsperioden. Med indstillingen ”det går nok”, eller ”det er nok kun pubertetsproblemer”, kommer du for sent.  ”Før man indgår i adfærdsterapiforløb”. Ejerovervejelser:  Det er absolut nødvendigt, at enhver hundeejer, som skal påbegynde et adfærdsprogram, kender og accepterer nedennævnte facts.  1. Såfremt dårlig adfærd er blevet en dårlig vane, er det urealistisk at forvente en bedring af sig selv.  De fleste mennesker glemmer helt fra sig selv, hvor svært det er at ændre vaneadfærd. Bare tænk på slankekure, motionsprogrammer og rygestop. Det er alt sammen meget, meget vanskeligt. 2. Klienter, der indgår i et adfærdsprogram må indse, at det er en langvarig proces – ofte livsvarig.  3. Det er nødvendigt at acceptere, at hunden er et socialt flokdyr, hvis naturlige adfærd er indrettet på dette. Social adfærd kræver bl.a. konsekvens og rangorden præget af dominanstegn.  Misforstået kærlighed fører til kaos. Det er nødvendigt at have et basalt kendskab til hundekoblets sociale struktur og sprog - og dermed hundens forventninger til et godt liv.  4. Det er ikke nok at forvente ændringer i hundens adfærd. Terapien kræver oftest også, at du, din familie og dine besøgende ændrer vaner. Der stilles evt. også krav til miljøændringer.  Husk på at disse ændringer skal fungere permanent. 5. Betydningen af konsekvens fra alle familiemedlemmer (inkl. børn) kan ikke fremhæves tydeligt nok. Hunden forventer at kende sin plads i gruppen – ellers bliver den usikker og neurotisk.  Du kan ikke forvente succes uden konsekvens fra alle i familien og vennekredsen, og konsekvensen skal være der hele tiden. 6. Ejere, der indgår i adfærdsterapiprogrammer, skal forstå betydningen af ikke uforvarende at komme til at belønne en negativ adfærd. Mange timers anstrengelse kan ødelægges på få minutter. F.eks. kan ”skæld ud” ved hjemkomsten til et hjem, som er splittet ad, opfattes som et positivt respons af hunden, som har savnet socialt samvær. Du tror, du skælder ud - hunden opfatter dine ord som en social gestus. ”Venlige gæster” kan ødelægge mange timers/dages arbejde fra din side med blot et enkelt ”klap”. Måske er det endelig lykkedes dig at lære hunden, at den ikke må springe op, når du kommer hjem.  Gæsten ankommer og føler sig smigret af at hunden springer op, han/hun klapper den, og pludselig kan alle dine anstrengelser være spildt arbejde. Så lidt skal der til. Altså må du stille dig selv spørgsmålet: Kan jeg styre både min familie, mig selv og mine venner ? Ovenikøbet hele tiden !  7. Ejere skal vide, at hunderacer er meget forskellige, og at forventningerne skal indrettes herefter.  8. Man skal vide at adfærdsterapi simpelthen er hårdt og tidskrævende arbejde for både ejer og hund, og at træningen ofte skal foregå resten af hundens liv.  9. Man skal vide, at ”adfærd skaber adfærd” . Er du ”umulig”, bliver din hund umulig.  Har du ikke mistet modet og kan opfylde ovennævnte krav, kan adfærdsterapi dog også medfører store glæder. Evt. også redde hundeliv. Til enkelte problemer findes der endog nemme løsninger og evt. hjælpemidler, som fremmer processen.  Bedst af alt er det at forebygge problemerne. Søg neutrale oplysninger om netop den hund du vil anskaffe dig. Betragt dig selv i spejlet for at erkende, om du/din familie kan opfylde lige netop de krav, den nye hvalp/race stiller til dig. Tænk på, at de problemer som evt. opstår, er problemer, du skal leve med i 10-15 år.  Når du har anskaffet dig en ny lille hvalp, bør du straks få den checket - både mentalt og fysisk. Det vil vi gerne hjælpe dig med her på Abild Dyreklinik.  Som dyrlæger ser vi konstant de samme adfærdsproblemer opstå, fordi ejere ikke søger bistand, før de anskaffer sig hund. Det er ikke acceptabelt for hundene. Som dyrenes advokater må vi indtrængende opfordre nye hundeejere til at søge bistand i valget af hund. Det gælder både råd om racernes/krydsningernes forskelligheder, dispositioner til specielle sygdomsproblemer og ikke mindst den enkelte hunds psyke og behov. I mange tilfælde kan vi også spare ejerne for mange uforudsete udgifter og sorger.  Som nævnt i indledningen er det en meget krævende proces at gå med sin hund i adfærdsterapi –  Det er ofte en livsvarende proces, hvor alle familiemedlemmer og gæster skal opfylde strenge krav til egen adfærd. Før du accepterer adfærdsterapi, skal du stille dig selv spørgsmålet: ”Kan jeg eller kan jeg ikke ?” – og du skal være ærlig over for dig selv.  Og til sidst – husk at den bedste opdragelse går gennem viden, konsekvens, kærlighed, tålmodighed samt – som en nødvendighed – en god sans for humor og en stor portion selvironi.  Med venlig hilsen  Abild Dyreklinik Hovedgaden 41 8220 Brabrand Tlf. 86263511 Copyright