Kar. Bjørneh.

  Hvalpe

  Standard

  Historie

  Udst.res.

 
Norrbotten

  Hvalpe

  Standard

  Historie

  Udst.res.

 
Blandet

  Gæstebog

  Galleri

  Links

  Kontakt os


  Hovedside
 
   Hundeartikler

 

  Baby i huset

En babys ankomst i familien er normalt en lykkelig og spændende begivenhed. Der er dog et medlem af familien - kæledyret - for hvem særlig opmærksomhed og forståelse er nødvendig for at kunne acceptere den nye situation.

De fleste hunde eller katte behøver ekstra opmærksomhed, når en baby introduceres i familien. Især hunde kan blive forvirrede, når et nyt medlem af flokken gør sin entre på scenen. Hunde anser nogle familiemedlemmer for dominante i forhold til deres egen position og andre for underdominante eller underkastende. Det betyder som regel, at en hund vil anse en ny baby som et underdominant familiemedlem, og viser derfor sin dominans i forhold til barnet.

Vær derfor opmærksom på tegn på aggression; så som knurren eller tilbagelagt øreholdning. Visse hunde, som har meget nære bånd knyttet til sine ejere kan også reagere med depression og manglende ædelyst.

Katte er mindre sociale end hunde og kan eventuelt vælge at ignorere den nye baby. Katte socialiserer ikke i flokke og har derfor mindre behov for at vise aggression. For dem er det mest irriterende at blive generet af det nye medlem, men katte, der er meget nært knyttede til deres ejer, kan også vise tegn på udstødelse. De kan f.eks. holde op med at æde i en periode.

Hvis du observerer aggressiv adfærd hos dit kæledyr, skal du hurtigst mulig korrigere det, men dog aldrig afstraffe det. Alvorlige eller vedvarende adfærdsproblemer bør altid drøftes med en dyrlæge med særlig viden indenfor adfærdsterapi.

Før det nye barn bringes hjem fra hospitalet vil det være klogt af de kommende forældre at lade hunden eller katten få adgang til barnets værelse og inspicere den nye barneseng og det nye udstyr. Det er en god idé at lade dyret lugte til babypudder eller andre lignende genstande. Hold altid hunden ude af værelset, når du ikke selv er tilstedeværende.

Start med at lade dyret se og forsigtigt lugte til den nye baby.

Forældre der i panik fjerner barnet i en pludselig bevægelse fra dyret, når det nærmer sig barnet, sender den besked til dyret, at barnet udgør en trussel. Så gør aldrig det.

Planlæg at bruge noget tid sammen med dine dyr. Lad dem vide, at de ikke er blevet erstattet af andre i familien. Dyr frygter at blive udstødt eller overset. Den følelse kan de få, når du beskæftiger dig konstant med barnet. Planlæg regelmæssige lufteture med hunden og planlæg regelmæssige lege med din hund eller kat. Giv dem noget tid, hvor de er i centrum sammen med dig.

Selv med disse forholdsregler er der visse dyr, som aldrig bliver fortrolige med børn eller vænner sig til dem. Ligesom med mennesker kan de enten lide børn, eller også kan de ikke. Er et dyr fra sin egen socialiseringsperiode, som helt lille hvalp eller killing, vant til omgangen med børn, bliver der kun sjældent adfærdsproblemer i omgangen med børn senere. Har dyret derimod aldrig før set en "lille person", er det nødvendigt, at du overvåger samspillet mellem dem i en periode. På samme måde hvis dyret tidligere er blevet drillet eller mishandlet af et barn, vil det være vanskeligere at lære dem accept af børn.

Efterhånden som dit barn bliver ældre er det vigtigt, at det lærer naturlig respekt for dyrene og lærer at behandle og omgås dem rigtigt. De bør lære, at også dyr kan føle smerte og føle sig alene, når de bliver forladt eller overset - ligesom mennesker. Ros dine børn for blidhed mod dyret og irettesæt dem, hvis de er uvenlige eller brutale overfor dyret.

Børn har brug for at lære, at hunde som noget naturligt jager, hyrder eller vogter, fanger bytte osv. Hvis barnet tager fat i hundens hale, vil hunden måske opfatte det som en trussel eller eventuelt et signal om leg, og den vil måske springe op og vælte barnet. På samme måde hvis barnet løber hurtigt i haven. Så vil hunden højst sandsynligt opfatte det som en invitation til at optage jagten og springe på - en helt naturlig handling fra hunden.

Husk at kæledyrene i mange tilfælde var dine "første børn". De forstår ikke rigtigt, hvad der er sket, når et lille nyt individ introduceres. Prøv at finde måder hvorpå du kan vise dem, at de stadig er lige højt elskede. En smule ekstra opmærksomhed er nok til at gøre den behårede del af din familie glad og tilfreds.

Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen
Åbyhøj Dyreklinik


 
 
   Temasider
  Spørg Dyrlægen

  Spørg opdrætteren

  Dyrlægens temasider
 
   Artikler
Om hunde
Hundehistorier
Klummen 

© 2002

 by Kennel Spidsbjørnen. All rights reserved. Best viewed at 1024 x 768 with IE 5.5 or higher.

Webside Design af Viking Desktop