Nyeste spørgsmål og svar

Ødelægger tapetet. Dato:  Malene Rozzi: Vi har en dejlig Golden Retriever hvalp på 7 måneder. Han er allerede nu en dygtig og glad hund. Vi har dog et problem, som vi ikke kan finde en løsning på. Han aftapeserer vores vægge når han er alene hjemme. Han er som regel alene ml. 8-9 timer af gangen. I starten havde han både badeværelse og entre. Dette er blevet indskrænket til entre, efter han havde "spist" alt toiletpapiret og tømt vasketøjskurven. Nu er han begyndt på at gnave og rive i tapetet, faktisk kan han komme helt ind til betonen. Han ved at det han gør er forkert, da han nærmest kryber langs panelerne når man kommer hjem. Vi irettesætter ham og har givet ham div. legeremedier. Men lige meget hjælper det. Vi er snart ved at give op... Hvad kan vi gøre for at afhjælpe dette??? Er det fordi han er blevet ked af at være alene hjemme - Jeg mener han har jo efterhånden fået skiftet tænder, så den undskyldning kan vi ikke bruge længere... Håber at du kan hjælpe os, da han ellers er en rigtig ønskehund!! Knud Steensborg: Jeg skal prøve at give nogle kommentarer til Jeres spørgsmål. Det er ikke et nemt problem, I står over for. Grundlæggende vil jeg sige, at problemet er næsten forudsigeligt, når en hund, som oprindelig er skabt til at være jagthund, er alene hjemme i 8-9 timer. Den vil uundgåeligt være understimuleret og dermed finde på ulykker. At hvalpe bider i ting og sager har aldrig noget med pubertet eller tænder at gøre. Meget sjældent kan en hund være skabt hyperaktiv, men det alvorligste "adfærdsproblem" i dag, er "den forkerte race til den forkerte ejer". Hundene er næsten altid gode nok , men ejerne mangler både viden, evner og muligheder for at opfylde hundenes behov. Der findes forskellige teknikker til at rette på dette problem. Bl.a. kan man læse om problemet i en bog af Roger Abrantes. For de fleste mennesker i en dagligdags situation vil jeg vove den påstand, at de hverken har tid, råd eller lyst til at få rettet problemet. I praksis kan jeg sige efter mange års erfaring med adfærd, at enkelte ejere er i stand til - evt. i forbindelse med en adfærdsterapeut - at få rettet op på problemet. Langt de fleste vælger at leve med problemet - eller - finder metoder, der rent fysisk hindrer situationens opståen. F.eks. med løbegård eller et indendørs kennelbur, hvor hunden opholder sig, når den er alene hjemme. Umiddelbart kan det lyde barbarisk, men i praksis er det en rimelig metode, som også anvendes meget i det store udland. Ofte viser det sig, at buret bliver overflødigt efter en ganske kort periode. Buret er efter min mening altid en bedre mulighed, end at der dagligt opstår en dårlig stemning mellem hund og ejer. Der kunne spindes en meget længere ende over denne problematik. Problemet er stort, kompliceret og svært tilgængeligt, og det er meget vigtigt, at I er ærlige over for Jer selv, når I bedømmer situationen. Kan I opfylde dens behov? Og så skal I i øvrigt se helt væk fra hvad venner, postbude og naboer siger og mener. Problemet er Jeres og kun Jeres, og det vil vare i gennemsnit 10 år. Det er ikke rimeligt at hverken ejere eller hunde lever med problemerne i mange år. Det er ikke til gavn for nogle. Jeg mener I skal søge professionel hjælp.