Kar. Bjørneh.

  Hvalpe

  Standard

  Historie

  Udst.res.

 
Norrbotten

  Hvalpe

  Standard

  Historie

  Udst.res.

 
Blandet

  Gæstebog

  Galleri

  Links

  Kontakt os


  Hovedside
 
   Spørg Dyrlægen

 

  Nyeste spørgsmål og svar
  Rygproblem. Dato: 

Lotte:
Jeg har en dejlig Karelsk Bjørnehundehan på 7 år. Normalt fungerer han uden problemer, bortset fra at han er i løbet af det sidste år er blevet bange for at gå ned af trappen fra kælderen til 1. etage. 

Vi har talt om at det måske er pga. smerter eller at han er bange for at falde ned. Når han går op af den, går han af og til i panik midt på trappen, og bliver stiv i hele kroppen.
I går, 31/8, skete der så det at han et stykke tid efter at have spist sin aftensmad viste tegn på at have stærke smerter, han trak maven sammen samtidig med at han halsede kraftigt.
Da han stadig så ud til at have smerter i morges, tog vi til dyrlæge med ham. 

Dyrlægen troede at han måske havde spist noget han ikke kunne tåle, og gav ham en smertestillende sprøjte, og besked om at komme igen i morgen hvis det ikke var bedre. 

Efter dette virkede han lidt friskere og her til aften gik jeg en lille tur med ham. Han gik ikke så stærkt som han plejer men virkede rimeligt kvik og nysgerrig, indtil vi havde gået i 5 min, så begyndte han, ca. ved hvert 3 skridt, at slæbe bagbenene efter sig for i det næste øjeblik at trave hen for at snuse til noget.
Han har ikke haft problemer med at komme af med afføringen og har ikke kastet op. 

Ved juletid sidste år havde samme symptomer bortset fra at han ikke slæbte benene efter sig, her fik han taget en blodprøve der viste at hans levertal og blodsukker var lidt for lavt. Symptomerne gik i sig selv efter nogle dage. 

Spørgsmålet er om problemet er opstået af at han har spist noget han ikke kunne tåle eller om smerterne sidder i ben eller ryg. Han virker øm både hvis man trykker ham på ryggen og på maven. 



Knud Steensborg:
Dette spørgsmål er virkelig en hård nød at knække over internettet, men der gælder jo et godt gammelt diagnostisk princip, som hedder: "Lad være med at se efter zebraer, hvis heste er det mest sandsynlige".

Vi har her en 7 år gammel hund, som ikke vil gå på trapper, den har i perioder en slæbende gang, den er øm i sin ryg og "mave", den går stille, den har ingen opkast eller diarre og smertestillende medicin har en hvis virkning. 

Som du ser, har jeg sat maveproblemer i situationstegn. Jeg tror nemlig, at det mest sandsynlige er, at det drejer sig om et rygproblem - måske ligefrem en discusprolaps. 

Rygproblemer forveksles meget ofte med maveproblemer, fordi hundene - for at beskytte ryggen - spænder i mavemuskulaturen, samtidig med at de "skyder ryg". Mave-/madproblemer vil altid (næsten) give signaler i form af opkast/diarre eller forstoppelse.

Du nævner også blodprøverne - lave levertal betyder som regel kun, at hunden er fastende, spiser for lidt eller optager for lidt af sine næringsstoffer. Det samme gælder det lave blodsukker, omend der findes meget specielle sygdomme, som giver lavt blodsukker. I disse tilfælde vil der samtidig være mentale ændringer, evt. kramper og mave-/tarmsymptomer.

Primært ville jeg nok satse på at få hunden røntgenfotograferet.
  Se tidligere spørgsmål og svar
  Tryk her for at gå til tidligere svar og spørgsmål
 
 
 
   Temasider
  Spørg Dyrlægen

  Spørg opdrætteren

  Dyrlægens temasider
 
   Artikler
Om hunde
Hundehistorier
Klummen 

© 2002

 by Kennel Spidsbjørnen. All rights reserved. Best viewed at 1024 x 768 with IE 5.5 or higher.

Webside Design af Viking Desktop