Foderproblemer. Dato:
10.06.03
 Hej dyrlæge. Jeg er den
lykkelige ejer af en eurasier på 2 år, og venter en
hanhvalp. Jeg har fra starten af brugt PRESCRIPTION
diet først den der hedder P/D nu bruger jeg C/D. Jeg
har ik´ke haft problemer med dette
foder men er lige blevet gjort opmærksom på at der
er animalske biprodukter i.
Nu er jeg blevet anbefalet et foder fra
Oliver'petfood den som hedder Oliver's ADULT&LARGE
BREED. Den indeholder kyllingemel,ris,frisk
kylling,stødt majs,kyllingefedt,roetrævler,saft fra
kyllingelever,hørfrø,komplet mineral og vitamin
tilskud,gær,hele tørrede æg,inulin,yucca shidigera.
Kalcium 1.0% fosfor 0,9% kalium 0,6% natrium 0,3 %
magnesium 0.1% . Nøgletal: protein 25% fedt 15%
fiber 3% frisk kylling 17,5% kylling ialt 54% kcal.
per kg (ME) 3994 omega 3/6 0,3%/1,7% optagelse 92 %.
Jeg håber at jeg har
fået givet dig nok oplysninger til at du kan
fortælle mig hvilket foder som du vil anbefale/er
det bedste for mine hunde, Nu ved jeg godt at
hvalpen skal have hvalpefoder, men det var lige så
meget for at hører om ingredienserne er gode nok i
Oliver's foder.
På forhånd tak
Joan
Jensen
Hej Joan,
Du berører her et ekstremt kompliceret emne - nemlig
fodring. Det kan besvares meget kort: Efter min
bedste overbevisning findes der ikke noget foder,
som bare nærmer sig Prescription Diets niveau. Det
er absolut verdens bedste. Jeg kunne skrive en hel
bog om hvorfor, men jeg skal indskrænke mig til
følgende:
De anvender meget konstante råvarer, som de for
ensartethedens skyld køber hos de samme meget
strengt kontrollerede producenter, foderet er
sammensat så alle næringsstoffer er afbalancerede i
forhold til hinanden og - ikke mindst - indholdet af
energi, de kontrollerer hver eneste sending, de
producerer både kemisk og ved praktisk fodring,
folkene bag har besat mere end 60
fodringsprofessorater ved amerikanske universiteter,
enhver seriøs kritik af deres produkter følges op
penge fra Prescription Diet til at bevise kritikkens
gyldighed og - aller vigtigst - Prescription Diet
baserer foderets sammensætning på fodringsforsøg
fulgt op af blod-, urin- og
fæcesundersøgelser(afføring). Dette sidste tiltag er
meget kompliceret og kostbart - derfor foretrækker
de fleste foderproducenter at sammensætte deres
foder ud fra en ren kemisk vurdering. Det giver en
pæn deklaration, men ikke en sjæl kan sige noget om
et foders værdi ud fra en deklaration. Det skal
understreges, at reelle fodringsforsøg ikke må
forveksles med smagsforsøg. Man kan f.eks. nemt
producere en fin deklaration ud fra et par gamle
læderstøvler, lidt vand, lidt olie og tilsætning af
vitaminer og mineraler - men det kan vi vel hurtigt
blive enige om ikke er acceptabelt. Derfor - vil du
virkelig vide om et foder har værdi, skal du anmode
dem om at se resultaterne af deres fodringsforsøg.
Den med at Prescription indeholder animalske
produkter er en ren ammestuehistorie. Alle
fodertyper som ikke er vegetabilske - som er uegnede
til hunde - indeholder animalske produkter. Også dit
- jeg skulle mene at kylling og kyllingemel er af
animalsk oprindelse. De fleste produkter indeholder
hønsefødder og vinger, som har en ringe foderværdi.
Prescription Diet indeholder reelt kyllingekød og
tørmælk af høj foderværdi. Ved du i øvrigt, hvilket
indholdsstof der er dyrest og sværest at tilsætte?
Det er "gode fedtstoffer", og ikke proteiner som
folk oftest fokuserer på. Altså man kan ikke sige en
dyt ud far en deklaration - kun ud fra en
baggrundsviden. Man skal være meget forsigtig med at
lytte til profeterne - der er alt for mange og de
ved alt for lidt.
Med venlig hilsen
Knud Steensborg - dyrlæge
Abild Dyreklinik |